Kontant følger op på afsløringerne om Alles Lægehus' mistænkelige brug af ydelser, som patienterne ikke kan genkende. En tidligere ansat har i hemmelighed optaget samtaler med sine kolleger. Samtaler, der løfter sløret for, hvordan det foregår, når der bliver rettet i regningerne. Jacob Kragelund undersøger også, om der er problemer med patientsikkerheden i Alles Lægehus. For der går rygter om, at hospitalslæger er bekymrede for patienterne i flere af koncernens klinikker.