Hjertestartere i tusindvis er blevet sat op over hele landet de seneste år. Mange af de potentielt livredende apparater finansieres via foreninger, der samler penge ind i lokalsamfundene. Foreninger der lover at sørge for opsætningen og vedligeholdelsen. Kontant tester, om hjertestarterne overhovedet får den service, der kan vise sig at være forskellen på liv og død. Og Jacob Kragelund undersøger, hvor pengene fra non-profit-organisationerne ender.