Pål Sverre Valheim Hagen (født 6. november 1980 i Stavanger) er en norsk skuespiller. Han har sin uddannelse fra Statens Teaterskole. Hagen fik sin debut som skuespiller ved Det Norske Teater i Bikubesong af Frode Grytten i 2003. I 2004 havde han hovedrollen i Skråninga af Carl Frode Tiller. Han har også spillet tittelrollerne i Ivanov af Anton Tsjekhov og i Raskolnikov, en dramatisering af Fjodor Dostojevskijs Forbrydelse og straf på Hålogaland Teater. Fra 2006 er Hagen ansat ved Det Norske Teater. Herfra kan nævnes roller i Verdas mest forelska par, Få meg på, for faen og Ingen skriv til obersten og Henrik IV. I 2010 spillede han Edmund Tyrone i Rigsteatrets opsætning af Lang dags ferd mot natt. Pål Sverre Valheim Hagen fik Heddaprisen i 2007. Han fik kanonprisen i 2008 og 2009. Hagen fik sin filmdebut med Den som frygter ulven i 2004. I efteråret 2011 vistes tv-serien Buzz Aldin - Hvor ble det av deg i alt mylderet, hvor Hagen har hovedrollen. Han har bl.a haft roller i filmene De gales hus, De USYNLIGE, Max Manus, Jernanger, og Jeg reiser alene. I Norge kendes Hagen især fra sine hovedroller i filmene Kon-Tiki (om Thor Heyerdahl) og Amundsen (om Roald Amundsen). Desuden større roller i Kraftidioten og Flaskepost fra P. Hagen er i dag bosat i Oslo.