Anders Hove (født 16. januar 1956 i Grønland) er en dansk skuespiller. Anders er søn af meteorolog, butiksbestyrer Anders Hove og Birte Jensen. Han blev uddannet på Statens Teaterskole i 1983 og har haft en karriere der strækker sig fra medvirken i amerikanske soap-serier og hovedroller i amerikanske skrækfilm til medvirken i hjemlige Dogme-film som "Idioterne" og "Mifunes sidste sang". I USA havde Anders Hove bl.a. en fast rolle som Cesar Faison i soap-serien "General Hospital". Herhjemme har han medvirkede han i tv-spillet "Med dame på og hele lortet" i 1994 og har bl.a. spillet roller i Lars Noréns "Skyld i kærlighed" og "Så enkel er kærligheden" på Rialto Teatret. Han blev den 23. marts 1988 gift med danseren og koreografen Ann Thayer Crosset (16-03-1954)