Den unge filmkunstner Martine (Oliva Thirlby) ankommer til Los Angeles fra New York for at arbejde på sin nye film. Hun indlogerer sig hos en familie, der består af Peter (John Krasinsky), dennes hustru Julie (Rosemarie deWitt) og deres to børn. Snart er Peter i gang med at hjælpe Martine med lydbilledet til hendes film, og de arbejder tæt sammen i studiet ved siden af huset, hvor Martine bor. De udvikler et forhold, der snart bevæger sig væk fra det rent faglige.