En oliemilliardær bliver dræbt i en stor eksplosion midt i den britiske efterretningstjenestes hovedkvarter, og James Bond bliver sat til at beskytte offerets datter, den smukke Elektra King, da hun sandsynligvis er udset til at blive næste offer. MI6 ved, at bagmanden er den onde Renard, og James Bond arbejder på at finde og uskadeliggøre ham, samtidig med at han forsøger at beskytte Elektra King. Situationen bliver yderligere kompliceret, da Bond får varme følelser for Elektra, og da hans chef M viser sig at have personlige aktier i sagen. Samtidig er der en atomladning, som er ved at havne i de helt forkerte hænder!