Kampen om overherredømmet i universet kommer til Jorden i denne hårdtpumpede live-action eventyrsaga med Dolph Lundgren (Universal Soldier) i rollen som He-Man. Hans evige arvefjende, Skeletor, spilles af Frank Langella (Superman Returns), og med på rollelisten er også bl.a. Courteney Cox (Friends). Efter en blodig kamp mod den onde tyran, Skeletor, på planeten Eternia undslipper He-Man og hans venner med nød og næppe gennem en portal - og ender på planeten Jorden. Med hjælp fra et par teenagere tager de ikke alene kampen op mod Skeletor, men også politiet, der ikke helt køber historien om, hvad der egentlig foregår... men de ved jo heller ikke, at hele menneskehedens fremtid ligger i hænderne på de mystiske fremmede!